Moderne funkis med reces og bløde overgange mellem inde- og udeliv

Nogle huse handler om kvadratmeter. Og selvom der er tale om en rumlig bolig på hele 206 m2, med stor overdækning og garage oveni, så handler dette flotte funkishus i langt større grad om stemningen, lyset og oplevelsen.

En rumlig villa med hele 5 værelser, gårdhave og to overdækkede terrasser

Sammen med funkisarkitekturen og de elegante recesdetaljer får facaden et moderne udtryk med masser af varme og karakter. Indenfor åbner huset sig omkring familiens naturlige samlingspunkt: køkken-alrummet. Her flyder madlavning, samtaler, gæster, hverdag og weekend sammen i ét stort opholdsrum, der binder boligen smukt sammen. Køkkenøen inviterer til mange møder i løbet af dagen, mens de mange udgange til terrasserne og gårdhaven gør det let at lade livet fortsætte udenfor.

Et af husets mest særlige rum er det orangerilignende kontor med indbygget reol, muret bænk og et fantastisk lysindfald – men de gennemtænkte valg mærkes overalt i boligen. De fuldlimede trægulve tilfører varme til de moderne rammer, og de oplyste gangarealer gør overgangene mellem rummene til en del af oplevelsen. På badeværelserne giver indbygningsarmaturerne et enkelt udtryk, og de flotte materialer får lov at træde flot frem.
Det er et hus, hvor materialer, lys, planløsning og uderum spiller sammen; Hvor detaljerne ikke råber højt, men mærkes i måden, hverdagen kan leves på.

Om huset
Boligareal
206 m2
Carport
55 m2
Overdækning
31 m2
Hustype
Funkis
Grundstørrelse
990 m2
Download plantegning

Om Hybel

Hybel er et af Danmarks største byggefirmaer med speciale i individuelle huse. I tæt samarbejde med jer bygger vores erfarne team jeres drømmebolig — baseret på ordentlighed, godt håndværk, årtiers erfaring og solid rådgivning fra start til slut. Det handler mest om at skabe hjem. Vi sørger for, at I får en bolig, hvor jeres boligdrømme bliver til virkelighed, men endnu vigtigere et sted, hvor livet kan leves hver dag. Vi bygger nemlig ikke bare huse. Vi bygger hjem til jeres minder.

Vi bygger huse i hele landet og har showrooms i Horsens, Kolding, Aalborg og Roskilde.

 

Grundlagt: 2016
Antal huse pr. år: 500+
Kategori: Enfamiliehuse i 1 plan
Geografi: Landsdækkende (brofaste øer)

Læs mere om Hybel her