Kulturen blomstrer i alle afkroge
I Vejle Kommune blomstrer kulturen, og området tilbyder et væld af muligheder for både at udforske samtidskunsten, mærke historiens vingesus og få mindeværdige oplevelser sammen
Besøg fx Vejle Kunstmuseum, Spinderihallerne, den nostalgiske Bindeballe Købmandsgård, eller følg vikingernes færden i oplevelsescenteret Kongernes Jelling. Mange steder i kommunen findes også smukke skulpturer, bl.a. i Vejle midtby eller Skulpturbyen Give – Danmarks største galleri i det fri.
Gode aktiviteter til en dagsudflugt
Givskud Zoo
Fascinerende oplevelser for hele familien i zoo. Tag på safari og kør gennem savannen, hvor I kan møde løver, giraffer og næsehorn på tæt hold, eller oplev Danmarks største dinosaurpark.
Jelling Musikfestival
Musik, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke, hvor tusindvis af glade gæster samles til en fest fyldt med store danske og internationale navne.
Jelling-monumenterne
Oplev de imponerende runesten og det interaktive oplevelsescenter, der fortæller historien om Harald Blåtands kongerige og Jelling som vikingernes magtcentrum.
Vejlemuseerne
10 spændende museer, hvor du kan opleve alt fra historiens vingesus ved Egtvedpigens Grav og jernalderlandsbyen til moderne kunst, arkitektur og industri – alle med gratis adgang.
Økolariet
Et interaktivt oplevelsescenter, hvor du kan lære om klima, natur og fremtidens løsninger gennem sjove og lærerige udstillinger.
Vejle Fjordfestival
Vejle Fjord i festlige rammer med aktiviteter til lands og til vands, når byens maritime liv fejres med koncerter, vandsport og hygge langs havnefronten.
Bindeballe Købmandsgård
En nostalgisk tidslomme fra dengang købmanden var byens samlingspunkt! Udforsk butikken, der bugner af gamle varer, og nyd en kop kaffe i de historiske omgivelser.
Nørreskoven og Dyrehaven
Her kan du vandre gennem frodige skove, spotte dådyr i Dyrehaven og nyde udsigten over fjorden fra de mange naturskønne stier.