Sådan kan banken hjælpe dig trygt gennem dit byggeprojekt
Drømmen om at bygge sit eget hus handler for mange om friheden til at skabe noget personligt. Men det kræver mange overvejelser – særligt økonomiske – som de færreste har erfaring med. Læs med her, når Mette Dam Nielsen, filialdirektør i Nordea i Vejle, deler sine bedste råd til dig, der står overfor et byggeprojekt.
Vejen til dit drømmehjem indebærer en række vigtige økonomiske beslutninger. Her kan det gøre en stor forskel at have erfarne rådgivere ved din side gennem processen – i hvert fald hvis du spørger filialdirektør Mette Dam Nielsen. Hun kender byggeprocessen fra begge sider af bordet: både som økonomisk rådgiver for kunder i Nordea i Vejle og fra sit eget nylige byggeprojekt.
“Når man skal bygge hus, skal der tages mange store valg, som kan give anledning til mange bekymringer. Derfor er det en stor hjælp at have nogen at sparre med om både økonomi og de praktiske forhold, så man kan føle sig tryg gennem hele forløbet,” siger hun.
Træk på erfaring fra utallige byggeprojekter
Når du inviterer banken med i din byggeproces, får du adgang til både finansielle rådgivere og boligrådgivere med erfaring fra mange byggesager. I områder som Vejle, hvor der er stor aktivitet inden for nybyg, betyder det, at rådgiverne har et godt blik for både muligheder og faldgruber.
”Vores kunder fortæller, at de er glade for at have én med, der holder styr på økonomien, og som arbejder specifikt med den slags projekter hver dag. For det betyder, at vi kan rådgive om alt ned til de helt små detaljer – for eksempel, at det kan være en god idé at have et afløb i garagen,” fortæller Mette Dam Nielsen.
Et realistisk budget giver ro gennem hele processen
Et af de vigtigste kriterier for et vellykket byggeprojekt, er, at der bliver lagt et realistisk budget fra starten. Det skaber ro i selve processen, men også i det liv, man skal leve, når huset står færdig.
”Det vigtigste er, at kunderne både får deres drømmehus og det økonomiske råderum, de ønsker. Det er ikke en bæredygtig løsning at sidde i et stort, flot hus, hvis økonomien ikke hænger sammen i hverdagen,” siger Mette Dam Nielsen.
Specialistens tre vigtigste råd:
1. Få styr på økonomien fra start
Lav et realistisk budget, og sørg for, at der også er luft i økonomien bagefter.
2. Inviter banken med tidligt
Der er mange beslutninger i et byggeprojekt, og det kan være krævende – både økonomisk og mentalt. Brug bankens erfaring til sparring gennem hele processen.
3. Tænk hele livet ind i huset
Nogle løsninger er dyrere at eftermontere end andre, så sørg for at have blik for både nutid og fremtid fra start. Små praktiske løsninger, som eksempelvis gennemtænkte installationer eller solafskærmning, kan gøre en stor forskel, når huset først er taget i brug.

Mette Dam Nielsen
Filialdirektør
Vejle
55477593mette.dam.nielsen@nordea.dk