I 60 år har vi set jer leve jeres liv
Vi har set jer tage den nemme vej, når hverdagen kræver det. Vi har lagt mærke til rodet – og gjort plads til det. Vi har mærket jeres passion i alle dens former. Vi ved, at festen altid ender her. Selv for dem, der lukker den. Det er derfor, at HTH køkkener er designet af jeres hverdag.
Anniversary Køkken
Vores Anniversary Køkken er inspireret af tidløst design med moderne funktionalitet. Med klassiske trækanter får køkkenet karakter. Smart opbevaring giver plads og overblik, mens foldedørsskabet skjuler hverdagens rod. Stilfulde og robuste laminatbordplader holder til hverdagens slid og spontane fester, og de indfarvede greb matcher bordpladen. Små detaljer med stor betydning. For vi ved, at livet leves i køkkenet.
Svanemærket – bedre for indeklima og miljø
Vi ved, at et godt indeklima, familiens sundhed og hensyn til miljøet er essentielt. Derfor arbejder HTH med Svanemærket – en af verdens strengeste miljøcertificeringer. En stor del af HTH’s sortiment er Svanemærket, og det udvides løbende.
Et Svanemærket køkken lever op til strenge krav til kemikalier og afdampning, hvilket giver et sundere indeklima. Køkkenet er testet for kvalitet, sikkerhed og holdbarhed – og jo længere det holder, jo mindre belaster det miljøet. Svanemærket er ligeledes din sikkerhed for, at der er stillet krav til hele køkkenets rejse fra råvarer, produktion, brugsfase og recirkulering.
Gennemgående design i hele huset
HTH’s sortiment rummer farver og materialer, der kan binde din boligindretning sammen. Tænk i sammenhænge og den røde tråd fra rum til rum og skab en smuk og gennemtænkt indretning. HTH’s nye farve i Golden Ivory i Anniversary Køkkenet er en blød, varm nuance med et roligt udtryk. Golden Ivory fungerer som en elegant grundtone på køkkenets fronter og kan nemt kombineres med andre farver og materialer. For at skabe en rød tråd i boligen fås Golden Ivory også til bad- og garderobeløsninger.