Hvilket gulv skal du vælge?

Gulvet er et bærende element i boligen, som kan forvandle et rums udtryk. Der findes ufatteligt mange forskellige løsninger og materialer på markedet. Her gennemgår vi de mest gængse typer, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal vælge det helt rette gulv til dit hjem.

Laminat- og vinylgulv – smukt og slidstærkt


Laminat- og vinylgulve har forskellige sammensætninger, men tilbyder begge lang holdbarhed, stor modstandsdygtighed over for stød og ridser samt nem rengøring. Med naturtro mønstre og en let overfladetekstur har mange laminat- og vinylgulve et helt utroligt realistisk udseende..

Læs hele magasinet her
Vi Bygger Vejle: Gulvprøver i brune, hvide og grå trænuancer, klar til valg af gulvbelægning.

Trægulv – bring naturen indenfor

Trægulve er både smukke, behagelige at gå på og utroligt alsidige. De fås i et væld af sorter og nuancer, og kan behandles og lægges på mange forskellige måder – fra brede fyrplanker til små egestave i sildebensmønster. Nogle typer er hårdere og mere modstandsdygtige end andre, men den store fordel ved alle typer trægulv er, at de kan slibes ned og fremstå så gode som nye – gang på gang.

Vi Bygger Vejle: Fugleperspektiv af et moderne køkken/alrum med trægulv, spisebord og hvidt skab med sort bordplade.

Betongulv – rå minimalisme

Et betongulv vil ofte give et rum et mere råt og industrielt look, men kombineres det fx med inventar i træ, lyse tekstiler og godt lysindfald får det lige pludselig et elegant, moderne og luftigt udtryk. Denne type gulv kan holde til meget, og med den rette overfladebehandling får du næsten ikke nemmere rengøring.

Vi Bygger Vejle: Moderne køkken med mørkegråt og hvidt design, beton køkkenø, barstole og pendellamper.

Linoleumsgulv – et rent naturprodukt

Vidste du, at linoleum primært består af linolie og harpiks? Faktisk er linoleum et bionedbrydeligt naturprodukt, hvilket også gør det til et af de mest bæredygtige gulvvalg. Linoleumsgulve fås i et væld af farver og mønstre og er derudover både nemme at rengøre, lyddæmpende og fantastiske at gå på. Derudover har linoleum den fantastiske egenskab, at ridser ”lukker sig” af sig selv.

Vi Bygger Vejle: Moderne, hvidt køkken med kogeplade, ovn og vask, der fører ud til spisestue.

Klinker og fliser – et væld af muligheder

Klinker og fliser er populære valg til især køkken, bad, bryggers og entré. De er både praktiske og hårdføre – og så er udvalget enormt, både når det kommer til farver, mønstre og størrelser. Uanset om du er til natursten, keramiske fliser eller porcelænsklinker, er der et væld af muligheder til både gulv og væg.

Vi Bygger Vejle: Hænder lægger mørkegrå gulvfliser på fliseklæb.

Værd at overveje, før du vælger gulv

  1. Udtryk
    Kolde eller varme toner, karakteristisk eller neutralt, klassisk eller utraditionelt? Husk at tage højde for hjemmets øvrige materialevalg og arkitektur, så du får skabt sammenhæng og harmoni i indretningen.
  2. Følelse
    Udseende og vedligehold er top of mind for de fleste, når de skal vælge gulv, men husk også at tænke over, hvordan det føles at gå, stå, sidde og lege på. Hårde gulve som fx beton og klinker vil typisk føles køligere og være hårdere for fødder og knæ at gå på sammenlignet med fx gulve i træ og laminat.
  3. Akustik
    Bløde materialer som træ og linoleum absorberer mere lyd end klinker og beton. Vælger du et hårdt gulv, bør du være opmærksom på at korrigere lyden på andre måder, fx med akustikplader i loftet og forskellige former for tekstiler i indretningen.
  4. Vedligehold
    Nogle gulvtyper kræver mere end andre ift. rengøring og vedligehold. På nogle materialer er snavs mere synligt end på andre, nogle kræver særlig pleje, og nogle er mere sårbare overfor ridser og skader. Sæt dig godt ind i fordele og ulemper, før du vælger.
5 trends, der hitter blandt nybyggere
Vi Bygger Vejle: Rummelig stue med trægulv, grå modulsofa, kunst på væggen og høje vinduer ud til haven.