Sådan skaber du et hjem med god lyd

Store vinduespartier, glatte vægge og åbne køkkenalrum er populære hos nybyggere, men de mange hårde flader kan være en dræber for den gode akustik. Heldigvis er der mange måder at bryde fladerne på, så lyden fra stemmer, trin, tallerkener og stoleben blødt absorberes i stedet for at fylde rummet med støj.

Vælg et loft med struktur

Loftet er en af de største flader i hjemmet – og har derfor stor betydning for akustikken. Vi anbefaler at vælge materialer med struktur, huller eller åbne overflader, som effektivt dæmper lyden. Her er plader af træuld/træbeton et populært valg, fordi de både tilfører rummet et mere levende udtryk og absorberer lyd effektivt. Ønsker du et mere diskret og enkelt look, kan perforerede gipsplader være et godt alternativ.

Vi Bygger Vejle: Moderne loft med hvide perforerede plader og trælameller.

Skab variation med akustikpaneler

Giv glas, gips, beton og klinker et blødt modspil ved at bringe mere træ ind i indretningen. Akustikpaneler eller trælameller er en både smuk og alsidig løsning, som kan bruges på vægge, i loftet eller som elegant rumdeler i store rum. Og måske vigtigst af alt vil de med garanti gøre en mærkbar forskel for rummets klang.

Vi Bygger Vejle: Moderne entré med trælamelvæg, hvid bænk, dekorativ pude og stort spejl.

Indret med støjreducerende materialer

Lydbølger bevæger sig mellem vandrette og lodrette flader, og derfor har det god effekt at tænke i bløde materialer, der kan bryde lydens vandring. Tænk i ujævne flader, træ og tekstil i alle former.  Gulvtæpper, gardiner og bløde møbler kan gøre meget, men det har også stor betydning, hvad du hænger på væggen. Overvej om nogle af billedrammerne skal skiftes ud med et vægtæppe eller et andet taktilt kunstværk – eller undersøg andre kreative løsninger som fx mosbilleder, levende plantevægge eller akustisk kunst lavet i lydabsorberende materialer.

Hvordan får man det bedste ud af hjemmets hjerterum
Vi Bygger Vejle: Moderne køkken med lyse træskabe, stenbordplader og stor køkkenø med barstole.

Støjreducerende indretningstips

Lyd vandrer mellem vandrette og lodrette overflader, og derfor er det vigtigt at finde måder at bryde lyden på. Jeres byggerådgiver kan hjælpe jer med at indarbejde forskellige lyddæmpende løsninger (se f.eks. artikel om valg af gulve), men hvordan I vælger at indrette rummene, har også stor betydning for akustikken. Alle former for tekstiler har god effekt, herunder gulvtæpper, møbler og gardiner. Der findes efterhånden også mange forskellige former for vægpaneler og ”akustisk kunst”, som både pynter på væggen og effektivt absorberer støj.

Læs også hvordan du tænker lyset ind i dit nye hus
Vi Bygger Vejle: Moderne soveværelse og badeværelse i åbent plan med glasvæg, bruseniche og store vinduer.